Strøtanker efter onsdag aftens sendeflade

jeg ville så gerne
have  været bonderøven

med egen sendeflade på DR2

og stå op om morgenen
med hanen selvfølgelig
og drikke keddelkaffe

og bare gå i haven hele dagen
og flette pil og binde knuder
og tjene til dagen og vejen

helt bæredygtigt og i et med naturen

og komme ind til frokost
forberedt til mig af den unge saftige kone
med naturlige æblekinder og frækt glimt i øjet

og spise hjemmebagt rugbrød
med rullepølse og spegesild
på en bund af fedt med grever

kærnesund og med økologiske værdier 

og inden turen igen gik ud i marken
ville jeg lige knalde den unge saftige kone
med æblekinder og glimt i øjet

og vi ville grine lykkeligt over det simple liv

og rulle os lystigt i høet

mens hønsene ubekymret ruger ud

helt frie for hæmninger og postmoderne facader

eller jeg ville være en gammel hard hat fra Alaska
durkdreven og rå
og fuld af bitter erfaring

og jeg ville altid vide
hvor mit sjak skulle bore
efter olie eller andet brandbart

og jeg ville vide at det var farligt

og jeg ville kende alle faldgruberne

når jeg satte mig selv og mit sjak på spidsen

indædt industrial og autentisk arbejder 

og min hud ville være hård
og medtaget og fuld af ar
og min torso være dækket af gul refleksvest

og jeg ville bygge huse
og veje
og sætte aftryk på verden

og om aftenen 

når jeg gik i seng

ville jeg vide at jeg havde givet mit besyv til skabelsen

et ægte bidrag fra en svunden tid

eller jeg ville køre ambulance
og rede liv
og være cool med blod

eller køre afald ud af byen
hver dag utrætteligt velvidende
at nogen jo skal gøre det

eller køre tog
eller brygge øl
eller åbne en butik der sælger brugte ting

Sådan helt jeg-klarer-sgu-mig-selv-agtigt

og jeg ville ikke bare sidde her

og lede efter ting der giver vabler i hænderne
og meningsfyldte arbejdsskader

- TV-digteren