Frihedskæmperhelten læner sig
tilbage i stolen med ulvesmilet changerende
i mundvigen
I absolut vished om
at nu kommer den for fanden endelig
revolutionen
Efter længere tids venten
og konstant spejden mod slagmarkens yderste
horisonter
Uden anden tilfredsstillelse
end mindre og midlertidige men tilpas højstemte
protestsangerlejligheder
Men der er ingen
vej tilbage efter den skattereform der nu er fremlagt
tiden er inde
Og hvad er nu det
der foregår der lige uden for vinduet vor mennesker samles spontant i ægte
utilfredshed
Og nu går de
med støvletramp tungere end tysk grammatik i taktfast disciplin
mod borgen
Og flyder det ikke
over i gaderne med kampråb og kampgejst og nyfunden
entusiasme?
Der er ingen tvivl
det er nu det sker og vi takker revolutionens budbringer Thor Möger
for katalysatoren
Kom, lad os gå med
i optoget der river masserne med sig i øredøvende strømme
mod borgen
Mod borgen råber vi
til hinanden med dødsforagten malet i ansigternes evigt sande
folder
Grib chancen kammerater
tag din sidemand under armen dan kæder og modstand og oprør
mod magten
Frihedskæmperhelten vågner op
et kort øjeblik må han være hensunken i søvn under personalemøde
om budgetforhandlinger
Hvor er I mine kampklare
kammerater med gejsten emmende ud af hver en porre i kroppen
var det hele blot en drøm?
Var strømmen af oprør
blot bevægelsen mod buffeten hvor kaffen serveredes med croisanter
og ost?
Frihedskæmperhelten læner sig
tilbage i stolen med ulvsmilet changerende
i mundvigen
Denne gang var det
måske en drøm
men snart, meget snart
- Frihedskæmperhelten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar