Strøtanker efter onsdag aftens sendeflade
jeg ville så gerne
have været bonderøven
have været bonderøven
med egen sendeflade på DR2
og stå op om morgenen
med hanen selvfølgelig
og drikke keddelkaffe
med hanen selvfølgelig
og drikke keddelkaffe
og bare gå i haven hele dagen
og flette pil og binde knuder
og tjene til dagen og vejen
og flette pil og binde knuder
og tjene til dagen og vejen
helt bæredygtigt og i et med naturen
og komme ind til frokost
forberedt til mig af den unge saftige kone
med naturlige æblekinder og frækt glimt i øjet
forberedt til mig af den unge saftige kone
med naturlige æblekinder og frækt glimt i øjet
og spise hjemmebagt rugbrød
med rullepølse og spegesild
på en bund af fedt med grever
med rullepølse og spegesild
på en bund af fedt med grever
kærnesund og med økologiske værdier
og inden turen igen gik ud i marken
ville jeg lige knalde den unge saftige kone
med æblekinder og glimt i øjet
ville jeg lige knalde den unge saftige kone
med æblekinder og glimt i øjet
og vi ville grine lykkeligt over det simple liv
og rulle os lystigt i høet
mens hønsene ubekymret ruger ud
helt frie for hæmninger og postmoderne facader
eller jeg ville være en gammel hard hat fra Alaska
durkdreven og rå
og fuld af bitter erfaring
durkdreven og rå
og fuld af bitter erfaring
og jeg ville altid vide
hvor mit sjak skulle bore
efter olie eller andet brandbart
hvor mit sjak skulle bore
efter olie eller andet brandbart
og jeg ville vide at det var farligt
og jeg ville kende alle faldgruberne
når jeg satte mig selv og mit sjak på spidsen
indædt industrial og autentisk arbejder
og min hud ville være hård
og medtaget og fuld af ar
og min torso være dækket af gul refleksvest
og medtaget og fuld af ar
og min torso være dækket af gul refleksvest
og jeg ville bygge huse
og veje
og sætte aftryk på verden
og veje
og sætte aftryk på verden
og om aftenen
når jeg gik i seng
ville jeg vide at jeg havde givet mit besyv til skabelsen
et ægte bidrag fra en svunden tid
eller jeg ville køre ambulance
og rede liv
og være cool med blod
og rede liv
og være cool med blod
eller køre afald ud af byen
hver dag utrætteligt velvidende
at nogen jo skal gøre det
hver dag utrætteligt velvidende
at nogen jo skal gøre det
eller køre tog
eller brygge øl
eller åbne en butik der sælger brugte ting
eller brygge øl
eller åbne en butik der sælger brugte ting
Sådan helt jeg-klarer-sgu-mig-selv-agtigt
og jeg ville ikke bare sidde her
og lede efter ting der giver vabler i hænderne
og meningsfyldte arbejdsskader
og meningsfyldte arbejdsskader
- TV-digteren