imens jeg sov i nat
er jeg betrukket med hessian
over det hele
hele kroppen
er betrukket
med hessian
en foruroligende oplevelse
på den måde
at blive betrukket
i søvne
og fuldstændigt uden samtykke
og endnu mere foruroligende
at opdage
at jeg er betrukket indvendigt
alle de indre organer
lever
hjerte
tarme
er betrukket med hessian
det er en besynderlig fornemmelse
der kradser lidt
det er ikke just behageligt
jeg føler mig stiv i leddene
knoglerne glider ikke lige så frit i kødet
som de plejer
fordi den rå hessian
skaber fiktion
man ser det ikke
ved første øjekast
men det anes i øjenkrogen
hvor den brune hessian kan ses
når jeg skimter mod højre
det grove stof flosser i kanten
og sætter tråde ud
under øjenæblet hvor de stræber sig fremad
som spirende slyngplanter
der strækker sig mod solen
jeg kommer nok ikke af med det igen
uden at flå dele af kroppens indre med ud
jeg overvejer
om det er det værd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar